Kategoriarkiv: Kunsthistorie 1300 – 1600

Kunsthistorie.

1300-1600.

Renæssancen betegner perioden i europæisk historie fra ca. 1400 til sidst i 1500-tallet. Renæssance er fransk og betyder genfødsel og refererer til genfødslen af de græske og romerske ideer fra antikken, især i Italien. I mange år - i den mørke Middelalder - var mennesket bundet ind i strenge religiøse systemer og underordnet Gud, kirke og konge. Renæssance betyder også en frigørelse af individet.

Basis for denne opblomstring var selvfølgelig også en økonomisk og videnskabelig opblomstring. Dog skete - med Den sorte Død, pestens hærgen ca. 1348-51, der udryddede 1/3 af Europas befolkning - en økonomisk svækkelse, men med den nye fremvoksende middelklasse blomstrede også nye ideer.

Nye opfindelser som kompasset, der gjorde nye landvindinger mulige - og bogtrykkerkunsten i midten af 1400-tallet fik afgørende betydning for det nye udvidede verdensbillede. Især Medici-familien i Italien fik stor betydning for kunstens udvikling. I 1400-tallet begyndte således en udveksling af ideer og en valfarten til Italien fra Nordeuropa, landene nord for Alperne, for et studium af de klassiske, antikke ideer og arkæologi. Hovedformålet for kunsten var en efterligning af den ideale, absolutte, smukke natur. Men tilbage i hjemlandene begyndte en transformation af renæssancen, der med de antikke klassiske ideer om ideal skønhed, ofte tabte det mere humane aspekt.

I det tidlige 1400-tal udvikledes i renæssancens billedkunst perspektivlæren, der var baseret på ét øjenpunkt, og lærte kunsterne at skabe dybde på en flade udfra matematisk konstruerede principper.

Blandt renæssancens mange betydelige kunstnere er Brunelleschi, Ghiberti, Donatello, Masaccio, Jan van Eyck, Van der Weyden, Alberti, Piero della Francesca, Bellini, Mantegna, Bramante, Botticelli, Leonardo da Vinci, Dürer, Giorgione, Michelangelo, Rafael og Tizian.

Grundlaget for den Italienske Renæssance

En række betydelige gotiske kunstnere som maleren Giotto og billedhuggerne Nicola og Giovanni Pisano fik stor indflydelse på den italienske renæssance. Giotto foregreb renæssancen med dybde og perspektiv i billederne på en måde, så man i dag stiller spørgsmål ved, om hans revolutionerende stil mere tilhører renæssancen end gotikken.

Andrea Orcagna

Født 1324 Firenze, Italien; død 1368 Firenze

Andrea Orcagna (Andrea di Cione) maler, billedhugger og arkitekt. Han var elev af Andrea Pisano og Giotto og var sin tids førende florentinske kunstner. Hans tre brødre Nardo, Jacopo og Matteo di Cione var også kunstnere. Orcagnas hovedværk er altertavlen Kristus med Maria og Helgener fra 1354-57 i Strozzi-kapellet i St. Maria Novella. Han blev også rådgiver ved opførelsen af domkirken i Firenze. 

Andrea Pisano

Født 1290 Pisa, Italien; død 1348 Firenze

Andrea Pisano (Andrea da Pontedera) var billedhugger og arkitekt. Han var ikke i familie med Nicola og Giovanni Pisano. Han var hovedsagelig virksom i Firenze, hvor han udførte et par bronzedøre til baptisteriet i 1330-36 (de øvrige bronzedøre i baptisteriet er af Ghiberti fra 1403-52). Som arkitekt efterfulgte Pisano fra 1337 Giotto ved byggeriet af kampanilen og domkirken i Firenze, og fra 1347 ved domkirken i Orvieto. Blandt hans elever var Orcagna

Agnolo Gaddi

Født 1350 Firenze, Italien; død 1396 Firenze

Agnolo Gaddi var søn af Taddeo Gaddi og gudbarn af Giotto. Agnolo Gaddi udførte hovedsagelig fresker og altertavler. Han arbejdede som ung i Rom i en kort periode, derefter arbejdede han fast i Firenze. Gaddi arbejdede hos Giotto i ca. 25 år og var en af de betydeligste efterfølgere af Giotto-traditionen. Blandts Gaddis hovedværker hører fresker i Santa Croce, Firenze. 
Hans sengotiske dekorative stil inspirerede bl.a. Lorenzo Monaco

Ambrogio Lorenzetti

Født 1290 Siena, Italien; død 1348 Siena

Ambrogio Lorenzetti var elev af Duccio di Buoninsegna og tilhører sammen med broderen Pietro Lorenzetti og Simone Martini den sienesiske malerskole. Hans hovedværk, freskerne i Palazzo Pubblico, Siena fra 1337-1340, regnes for et af de fineste værker i det 14. århundredes kunst. Ambrogio Lorenzetti døde sandsynligvis under den sorte døds hærgen i 1348. 

Arnolfo di Cambio

Født 1245 Firenze , Italien; død 1302 Firenze

Arnolfo di Cambio (Arnolfo di Lapo), billedhugger og arkitekt, medvirkede som ung assistent hos Nicola Pisano i udførelsen af prædikestolen til domkirken i Siena i 1265. I 1282 udførte han kardinal de Brayes gravmæle i St. Domenico i Orvieto, som blev hans hovedværk som billedhugger. Gravmælet blev forbillede for væggravmæler i mere end 100 år.
Som arkitekt tegnede han kirkerne San Paolo Fuori le Mura (1284) og Santa Cecilia in Trastevere (1293) i Rom, samt domkirken i Firenze, Santa Maria del Fiore (1294) og Palazzo Vecchio, Firenze (1299). 
fik han i Rom flere store opgaver, bl.a. ciborierne i kirkerne San Paolo Fuori le Mura (1284)

Bernardo Daddi

Født 1280 Firenze, Italien; død 1348 Firenze

Bernardo Daddi var elev af Giotto og blev den betydeligste maler i perioden efter Giotto. Daddi var en produktiv og populær kunstner, hans billeder med madonnaer, drapperier og blomster var mere lyriske end Giottos. Som flere af hans samtidige kom han under indflydelse af Siena-skolen. Hans lyriske stil fik stor indflydelse på den efterfølgende generation af malere. 

Cimabue

Født 1240 Firenze, Italien; død 1302 Pisa

Cimabue regnes for den første af en række af store italienske malere, der grundlagde den vestlige malertradition. Han var hovedsagelig virksom i Firenze, men opholdte sig også i Rom, Siena og Pisa. Cimabue var Giottos lærermester og den betydeligste kunstner i perioden før Giotto. Han var samtidig med Dante og nævnes i Den Guddommelige Komedie, som en kunstner, der kun blev overgået af sin elev Giotto. 

Blandt Cimabues hovedværker hører "Santa Trinita Madonna", 1280-85 Galleria degli Uffizi, Firenze; fresker i den øvre kirke af Santa Francesco i Assisi, 1278-83; krucifiks i Santa Croce, Firenze 1275-85; mosaikbillede med frelseren og evangelisten Johannes i Duomo di Santa Maria Assunta i Pisa 1302. 

Coppo di Marcovaldo

Født 1225 Firenze, Italien; død 1276 Siena

Coppo di Marcovaldo var den første store mester i Firenze og blandt hans elever var Cimabue, der senere blev Giottos lærermester. 
I Firenze medvirkede Coppo di Marcovaldo sammen med bl.a. Cimabue og Giotto ved den enorme kuppelmosaikudsmykning i Battistero di San Giovanni, der regnes for en af de mest imponerende vesterlandske mosaikker. Udsmykningen af den 26 diameter store kuppel blev påbegyndt omkring 1225 og arbejdet tog næsten 100 år.
Coppo di Marcovaldo skabte desuden den fornemme tavle Madonna del Carmine, ca. 1250 i Santa Maria Maggiore. 
Fra 1260 virkede han hovedsagelig i Siena, hvor han fik stor indflydelse på den sienesiske skole. Hans betydeligste værk i Siena er Madonna del Bordone, 1261 i Santa Maria dei Servi. 

Duccio di Buoninsegna

Født c. 1255 Siena, Italien; død 1319 Siena

Duccio di Buoninsegna er Siena-skolens betydeligste maler og regnes sammen med den mere nyskabende kunstner Giotto for grundlæggeren af den vestlige verdens malertradition. 
Duccio arbejdede også i Firenze, hvor han blev inspireret af Cimabue. Duccios værker kendetegnes ved en friskhed i farven og ved en dekorativ og elegant linjeføring. Blandt Duccios hovedværker er altertavlen "Maestà" til domkirken i Siena i 1308-11, måske det smukkeste panel, der nogensinde er malet. Værket består af 45 paneler, hovedparten findes på Museo dell´Opera del Duomo, Siena, mens flere er spredt verden over til bl. a. National Gallery of Art, Washington og National Gallery, London. Et andet hovedværk er "Ruccelai Madonna" (Galleria degli Uffizi, Firenze) malet til St. Maria Novella, Firenze i 1285. 

 

Giotto fra Bondone

Født 1267 Vespignano, Italien; død 1337 Firenze

Giotto regnes for grundlæggeren af den vestlige verdens malertradition, idet han brød med den byzantinske kunsts stiliseringer. Han blev sin tids mest berømte kunstner, og Dante beskrev ham i Den guddommelige Komedie som en kunstner, der har overgået sin lærermester Cimabue

Giotto var virksom i Rom, Milano, Padova, Assisi, Ravenna, Rimini, Firenze og enkelte byer i Frankrig. Blandt hans hovedværker er freskerne i Cappella degli Scrovegni, Padova, der dateres til omkring 1305. Den store udsmykning løber hele vejen rundt i bygningens indre. Et andet hovedværk er en serie fresker i Basilica di San Francesco, Assisi. 
I 1334 fik Giotto til opgave, at tegne Kampanilen til domkirken i Firenze. Ved sin død i 1337 var kun den nederste etage fuldendt. Arbejdet blev videreført af Andrea Pisano indtil 1443 og afsluttet af Francesco Talenti. Giotto oprindelige plan var et 122 meter højt tårn med en tilspidset krone, men Talenti nøjedes med 84 meter og uden den tilspidsede krone. 

Giottos indflydelse var fundamental og han inspirerede talrige store mestre somTaddeo GaddiMaso di Banco og Bernardo Daddi og senere Massaccio og Michelangelo

 

Giovanni Pisano

Født c. 1250 Pisa, Italien; død c. 1314 Siena

Florentinsk billedhugger og arkitekt. Giovanni Pisano foregriber Michelangelos stil med to århundreder og er sammen med faderen Nicola Pisano periodens største billedhugger. Giovanni Pisano udførte en lang række opgaver sammen med sin far. Efter faderens død i 1278, udførte han bl.a. den ydre udsmykning af baptisteriet i Pisa; facaden til domkirken i Siena; prædikestolene til St. Andrea i Pistoia og i domkirken i Pisa. 

Guido da Siena

 

Født ca. 1245 Siena, Italien; død ca.1290 Siena

Guido da Siena regnes sammen med Coppo di Marcovaldo for grundlæggeren af den sienesiske malerskole i det 13. århundrede. 
Madonna med Barn, (rådhuset i Siena) er det eneste sikre maleri fra hans hånd. Øvrige værker må tilskrives hans skole. 

Lorenzo Monaco

 

Født 1370 Siena, Italien; død 1425 Firenze

Lorenzo Monaco (Piero di Giovanni) var aktiv i Firenze. I 1391 indgik han som munk i karmeliterklostret i Sta Maria degli Angeli, og senere blev han udnævnt til diakon. Fra 1402 boede han udenfor klostret og blev indskrevet i malerlavet. Han malede hovedsagelig altertavler og freskoudsmykninger. Lorenzo Monaco var elev af Agnolo Gaddi og blev den førende sengotiske maler i Firenze. Hans fornemme og elegante internationale stil i overgangen fra gotik til renæssance, var i kontrast til Masacciosrevolutionære formsprog. 

Maso di Banco

 

Den florentinske skole; aktiv 1320-46

Maso di Banco var den mest talentfulde af Giottos elever. Man kender ikke meget til hans liv. Han udførte flere kirkeudsmykninger, bl.a. de meget fornemme fresker til Den hellige Sylvesters Legende i Bardi-kapellet i Santa Croce, Firenze. 

Nicola Pisano

Født c. 1220 Apulien, Italien; død c. 1278 Pisa

Nicola Pisano, billedhugger og arkitekt, er sammen med sønnen Giovanni Pisanoperiodens største billedhugger. Hans position og betydning som stiludvikler indenfor italiensk skulptur kan sidestilles med Cimabaues og Giottos indenfor malerkunsten. Hans betydeligste værker er prædikestolene til baptisteriet i Pisa og i domkirken i Siena samt en stor fontæne til en offentlig plads i Perugia. 

Pietro Cavallini

 

Født c. 1250 Rom, Italien; død 1330 Rom

Pietro Cavallini arbejdede som maler og mosaikkunstner. Hans banebrydende værker fik betydning for bl.a. Giotto di Bondone. Blandt hans få bevarede mesterværker hører mosaikker med scener fra Jomfru Marias liv i Santa Maria in Trastevere i Rom, men flere af hans øvrige udsmykninger i Rom er ikke bevaret.

Pietro Lorenzetti

Født 1280 Siena, Italien; død 1348 Siena

Pietro Lorenzetti tilhører sammen med broderen Ambrogio Lorenzetti og Duccio di Buoninsegna og Simone Martini den sienesiske malerskole. Pietro Lorenzettis værker har en stemningsfuld og dramatisk styrke, blandt hans betydelige værker er freskerne i St. Francesco i Asisi fra 1320-25. Fra 1335 til 1342 arbejdede han i domkirken i Siena. Det er sandsynligt, at Pietro Lorenzetti døde under den sorte døds hærgen i 1348. 

Simone Martini

Født c. 1284 Siena, Italien; død 1344 Avignon, Frankrig

Simone Martini var sammen med sin lærermester Duccio di Buoninsegna Siena-skolens betydeligste maler. Hans fresker "Maestà", 1315 i Palazzo Pubblico i Siena, regnes blandt kunstnerens hovedværker. Madonnas ophøjethed og de fornemme materialer stammer fra den byzantinske stil og den dekorative linie fra den gotiske stil var på det tidspunkt udbredt i Siena. Blandt hans bedste værker regnes også en serie fresker i St. Francesco i Assisi fra 1317-18, og freskerne af Guidoriccio da Fogliano, 1328-30 i Palazzo Pubblico, Siena. I årene 1320-28 arbejdede han i forskellige byer som Pisa, Orvieto og Siena. I 1339 rejste han til Avignon i Frankrig for at arbejde for pave Benedict XXII. Simone Martini døde i Avignon i 1344. Blandt hans elever var Ambrogio Lorenzetti

Taddeo Gaddi

Født 1300 Firenze, Italien; død 1366 Firenze

Taddeo Gaddi var maler og arkitekt. Han var søn af maleren og mosaikkunstneren Gaddo Gaddi, og far til Giovanni og Agnolo Gaddi. Han arbejdede hos Giotto i mere end 20 år og blev en af de største efterfølgere af Giotto. Hans mest berømte værker findes i kirken Santa Croce i Firenze. Som arkitekt tegnede han den berømte bro "Ponte Vecchio" i Firenze. 

Den Florentinske Renæssance

Giottos revolutionerende stil med dybde i billedet blev af afgørende betydning for den florentinske renæssance og viste vej til et egentligt centralperspektiv. Firenze blev i en længere periode et blomstrende centrum for verdenskunsten, og der blev skabt en række af de betydeligste kunstværker i menneskehedens historie. Kunstnernes banebrydende indsats kom til at påvirke hele den vesterlandske kulturudvikling.

Den Florentinske Renæssance omfatter kunstnere, der var virksomme i Firenze, Toscana og Rom.

Blandt de betydeligste navne i den florentinske renæssance er Brunelleschi, Ghiberti, Donatello, Masaccio, Alberti, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo og Rafael.